Elinstallationen

Elinstallationsrapporten forklaret

Rapporten om husets el er lige så vigtig som tilstandsrapporten. Sådan læser du den.

Når du køber bolig med tilstandsrapport, følger der også en elinstallationsrapport med. Mange købere springer let hen over den, men fejl i elinstallationen kan både være dyre at udbedre og farlige at leve med.

Hvem laver den?

Rapporten udarbejdes af en autoriseret elinstallatør. Elinstallatøren gennemgår de synlige installationer: eltavlen, fejlstrømsafbryderen (HPFI/HFI), stikkontakter, afbrydere og lampeudtag. Der tages også stikprøver bag afbrydere og kontakter.

Hvad viser den?

Rapporten beskriver fejl rum for rum. Hver fejl bliver markeret, så du kan se, hvad der er galt. Det kan fx være risiko for brand, risiko for stød, ulovlige installationer, eller forhold, som bør undersøges nærmere. Læs beskrivelsen ved hver fejl, ikke kun symbolerne.

Hvad dækker den ikke?

  • Installationer, elinstallatøren ikke kunne komme til, fx bag lofter og i lukkede rum.

  • Elinstallationer uden for selve bygningen, fx i haven.

  • Hårde hvidevarer og andre brugsgenstande.

  • Om installationen er tidssvarende til fx elbil, varmepumpe eller induktionskomfur.

Gyldighed

Elinstallationsrapporten må højst være 1 år gammel, når handlen indgås, hvis sælger skal være omfattet af huseftersynsordningen. Sammen med tilstandsrapporten er den en forudsætning for, at du kan tegne ejerskifteforsikring.

Mit råd

Bed om et tilbud fra en elinstallatør på de fejl, der er fundet, før du byder. Ulovlige forhold og risiko for brand eller stød skal du ikke leve med, og udgiften til at få dem rettet hører med i prisforhandlingen. Skal du have elbil eller varmepumpe, så spørg også, om eltavlen kan klare det.

Skal du snart byde på en bolig?

Vi lægger strategien sammen, før du byder.

Sælger har en mægler. Det bør du også have.

Køberrådgivning i Nordjylland

© Købers Rådgiver ApS · CVR 42298239

Sælger har en mægler. Det bør du også have.

Køberrådgivning i Nordjylland

© Købers Rådgiver ApS · CVR 42298239

Sælger har en mægler. Det bør du også have.

Køberrådgivning i Nordjylland

© Købers Rådgiver ApS · CVR 42298239